Den ydre synsvinkel er ligesom et kamera, der betragter og beskriver en scene. For eksempel:
Kunden står i kø ved kassen, kigger ængsteligt på sit ur, og venter på, at den ældre dame skal få betalt sine varer.
Ved den indre synsvinkel får vi beskrevet, hvad personerne føler, tænker og ønsker. For eksempel:
Mens kunden står i kø ved kassen, tænker han: "mit ur siger mig, at jeg skal møde min kammerat foran butikken her om 2 minutter. Bare den ældre dame foran mig dog snart ville skynde sig, så jeg kan komme videre."