Der er mange gode danske digte, du kan tage fat på. Lad mig nævne tre her:
1) Thøger Larsen skrev digtet "Middag" fra 1904 (gengivet nedenfor)
Et heftigt Ildstænk mod det haarde Blaa
staar Middagssolen hed i strittende Straalen.
Den tørre Muldbrink er saa pulvergraa,
Insekter summer over Agerkaalen.
Den stille Dag sig strækker vidt og højt.
Omkring mig Myg og Sommerfugle svirrer.
Fra Luft og Løv der pibler klare Fløjt.
I glarfin Dis de fjerne Flader dirrer.
I Søens blanke, afmagtstunge Vand
staar Fisken stiv og dum fra Gab til Hale.
Nu slog den Snuden mod den bratte Strand
og nøs og dasked hen i Dybets Dale.
Der ligger den paa Bund i Søen klar,
og fra dens Snude gaar tilvejrs en Boble:
den stirrer op mod Overfladens Glar,
hvor Solen gynger som en ildgul Gople.
En Bondepige sidder i en Grøft —
med korte Særkeærmer, nøgne Arme.
Man ser det øverste af Barmens Kløft —
der ligger Draaber, Sol og Kødets Varme. — —
Det er saa varmt og godt ved Muld og Strand.
Det er en Sommerdag i Danmarks Land.
2) Tove Ditlevsen med digtet "Ægteskab" fra 1955. Et digt om det kompekse ægteskab.
3) Michael Strunge med digtet "Mit digt" fra 1985. Et kort men svært digt.
PS: der er også Piet Hein, som har skrevet kortere digte, og som er lidt lettere at gå til (f.eks. Om at leve i nuet).
