lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvad er halvåbne intervaller?

+1 stemme
428 visninger
Jeg sidder med lidt matematik, men er desværre gået i stå med mine opgaver om intervaller. Mere konkret så har jeg svært ved at forstå, hvad et halvåbent interval er. Er der nogen, der vil forklare hvad det går ud på, og hvad man kan bruge det til?
spurgt for 25 Jan, 2015 i matematik / c-niveau af Thyre  


1 Svar

0 stemmer

Jeg vil starte med kort at fortælle, hvad et åbent og lukket interval er, fordi så er det nemmere at forstå, hvad et halvåbent interval er :-)

Et interval er en talmængde, som ligger i mellem to endepunkter, og angives med kantede parenteser.

Man har det lukkede interval, der angives med [a; b], og består af alle de reele tal (hele tal og kommatal) mellem a og b, til og med a og b selv. Eksempelvis er [2; 7] et lukket interval der blandt andet består af tallene 2, 3, 5 og 7. Det kan også skrives som 2 <= x <= 7.

Man har også det åbne interval, der angives som ]a; b[, og er alle reele tal mellem a og b, men ikke inklusiv a og b selv. Eksempelvis er ]5; 10[ et åbent interval, der blandt andet består af tallene 6, 8 og 9, men ikke 5 og 10. Det kan også angives som 5 < x < 10.

Og så til det halvåbne interval, der er en blanding af det åbne og lukkede interval. Det kan derfor skrives som [a; b[ (fra og med a og, til og ikke med b, eller a <= x < b). Det kan også skrives som ]a; b] (fra og ikke med a til og med b, eller a < x <= b).

besvaret for 26 Jan, 2015 af KlausK (7,450 point)  
Google+
...