lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvad er moralen i Pinocchio?

0 stemmer
301 visninger
Hej forum

Vi har læst historien af Collodi om marionetdukken Pinocchio i dansk, og skal til at lave en boganalyse. Et af spørgsmålene går på moralen i historien, men det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal svare til. Nogen der kan komme med lidt forslag til et svar på det spørgsmål?
spurgt for 10 Jan, 2015 i dansk / 9-10-klasse af sanne  


1 Svar

0 stemmer
Den gennemgående moral i Pinocchio er, at den ulydige og dovne får sin straf, mens den flittige og gode belønnes. Det gøres ret tydeligt ved, at når Pinocchio lyver, så vokser hans næse, og når han er god, så får han hjælp af de andre personer og dyr i historien.

Der er utallige episoder i bogen, hvor Pinocchio er ulydig og kommer i unåde. For eksempel lokkes han flere gange til at pjække fra skole, hvilket hver gang får katastrofale konsekvenser for trædukken Pinocchio. Der er den gang hvor hans ven Lucignolo, overbeviser Pinocchio om, at hvis han tager med ham til Slaraffenland, så slipper han for skolens lektier og kedelige undervisning. Straffen for at Pinocchio tage med til Slaraffenland bliver, at han forvandles til et æsel, som kun kan skryde og være en slave for andre. Moralen fra det må være, at hvis man er doven og flygter fra skolearbejdet, så risikerer man at blive et væsen, som er til for kun at tjene andre.

Til sidst går det op for Pinocchio, hvad der er rigtigt og forkert i livet. Da han således begynder at vise hensyn til andre, belønnes han med at blive forvandlet fra en marionetdukke til en rigtig dreng. Moralen her er, at hvis man er god mod andre, så bliver man selv til et "rigtigt" menneske.
besvaret for 11 Jan, 2015 af Sebastian  
Google+
...