lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvordan bliver jeg bedre til gruppearbejde?

+1 stemme
79 visninger
Hej forum

Jeg er startet på universitet i sommers, hvilket jeg er rigtig glad for. Desværre er et af de obligatoriske fag et af dem, som kræver rigtig meget gruppearbejde (5-mands grupper). Desværre har jeg ikke særligt gode erfaringer med at arbejde i grupper; jeg synes nemlig altid, at jeg ender med at være den pligtopfyldende, som sidder og arbejder til langt ud på natten, mens de andre læner sig tilbage, og venter på at jeg får skrevet færdigt :-( Jeg orker næsten ikke at skulle igennem det en gang til!

Er der nogen herinde, der har erfaring med gruppearbejde, og hvordan man undgår, at ende som den, der sidder og laver alt arbejdet?

Luna
spurgt for 23 Dec, 2014 i café-hjørnet af Luna  


1 Svar

0 stemmer
Hej Luna

Jeg kan godt genkende det du skriver fra mig selv. Tit har jeg også været den, som har været gruppens "indpisker" og arbejdsbi, hvilket kan være stressende. Det bedste er, hvis man formår at kunne fordele arbejdsmængden nogenlunde ligeligt mellem hinanden allerede fra start af, så der ikke er nogen, der ender med at føle sig overbebyrdede eller oversete. Mød hinanden flere gange om ugen, hvis det er muligt, så alle føler sig som en del af gruppen, og diskuter projektets fremdrift eller mangel på samme. Det er også en god anledning til at eventuelle uoverensstemmelser kan tages tidligt i forløbet.

Et sidste godt råd er, at stole på sine gruppe kammerater. De er formentlig lige så interesserede i at levere en god opgaverapport som dig. Hvis du læner dig lidt tilbage selv og ikke overtager kontrollen for gruppen fra dag et, tror jeg du vil få bedre held med at holde de andre motiverede for at yde deres.
besvaret for 24 Dec, 2014 af KlausK (7,450 point)  
Google+
...