Hejsa!
Jeg kan huske tidligere at have læst digtet Legen, da jeg gik i gymnasiet (for en del år siden). Digtet findes i bogen 25 desperate digte af Klaus Rifbjerg. Mange af digtene i bogen handler om krig (noget som optog mange mennesker tilbage i 70'erne, hvor digtet er udgivet). Digtet Legen handler også om krig. Rifbjergs budskab er, at det er blevet en leg, at føre krig mod andre nationer. Når han omtaler skaden, tror jeg, det handler om brugen af luftvåben. Sølvskeen skal nok forstås som, at det kun er de rige nationer, der har muligheden for at gøre krig til "en leg".
Det er i hvert fald min tolkning på dette fremragende digt :-)