Kommaet er sat i verden for at give læseren en lille pause, som er noget kortere end punktum. Så når du har fundet udsagnsled (O) og grundled (X), skal du lede efter det sted i sætningen, hvor der mangler små pauser.
Her er din sætning med markerede udsagnsled og grundled:
Vi gik over til myre tuerne og tjekkede lige hurtigt om der var nogle der kiggede.
X O O X O X O
Det særlige her er, at "tjekkede" deler grundled ("vi") med "gik", så der vil jeg ikke sætte noget komma imellem.
Men ellers har du tre andre udsagnsled og grundled, så der skal sættes to kommaer i alt. Det kan måske være svært at høre, hvor der skal være korte pauser i form af komma. Det kan derfor være godt at kende den regel, der siger, at der ofte skal være komma foran "om", "som" og "fordi".
Jeg ville sætte kommaerne sådan her:
Vi gik over til myre tuerne og tjekkede lige hurtigt, om der var nogle, der kiggede.
X O O X O X O
Der er i øvrigt lidt stavefejl i sætningen. "Myretue" er ét ord, og du skal bruge "nogen" i stedet for "nogle":
Vi gik over til myretuerne og tjekkede lige hurtigt, om der var nogen, der kiggede.
Det er i hvert fald mit syn på det.