Lix står for læsbarhedsindeks, og fortæller noget om, hvor svær en tekst er at læse. Det beregnes ud fra denne formel:

hvor O er antal ord, P er antal punktummer og L er antal lange ord.
Så en tekst med mange lange ord og sætninger giver et højt Lix-tal.
Hvis du har en tekst med en Lix på:
Mere end 55, så har du fat i en meget svær tekst (såsom lovtekster). Mellem 45-54 er svær (eks. forskningsartikler). Mellem 35 og 44 er middel (eks. avis). Mellem 25 og 34 er for trænede læsere (noveller, ugeblade osv.). Er den under 24 er den meget let (f.eks. bøger for børn).
Lix er ikke den endelige sandhed om, hvor kompleks en tekst er. Andre faktorer spiller ind, såsom brugen af fremmedord, typografi og abstraktion.