lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvordan bøjer man adjektiver på engelsk?

+2 stemmer
586 visninger
Jeg har brug for at vide, hvordan man bøjer adjektiver (tillægsord) på engelsk. For eksempel har jeg adjektivet "fast" (hurtig), som jeg skal bøje. Nogen der ved det?
spurgt for 11 Aug, 2017 i engelsk / 9-10-klasse af laura  


1 Svar

0 stemmer

Et tillægsord (adjektiv) bøjes i tre forskellige grader: positiv, komparativ og superlativ. Forskellige regler gælder afhængigt af endelse og antal stavelser.

Jeg har lavet denne lille oversigt, som jeg selv bruger til at bøje engelske tillægsord.

1. Hvis adjektivet er på én stavelse

1. Positiv: small
2. Komparativ: smaller
3. Superlativ: smallest

Bemærk: der findes undtagelser i form af ordene real, right og wrong. Disse bøjes med more og most (se længere nede).

2. Hvis adjektivet ender på -er, -y, -ow, konsonant + -le og er på to stavelser

Her et eksempel hvor jeg bøjer tillægsordet pretty:

1. Positiv: pretty
2. Komparativ: prettier
3. Superlativ: prettiest

Bemærk: vokalen -y ændres til -ier og -iest i 2. og 3. grad.

3. Hvis adjektivet ender på -e og er på under 3 stavelser

1. Positiv: unsafe
2. Komparativ: unsafer
3. Superlativ: unsafest

Vokalen e ændres til -er og -est.
 
4. Hvis adjektivet ikke ender på nogen af ovenstående, og er på to eller flere stavelser

Et adjektiv bøjes med more eller most, hvis det er på to eller flere stavelser, og ikke har endelser som nævnt i punkt 1, 2 og 3. More bruges i 2. grad (komparativ) og most i 3. grad (superlativ). For eksempel:

1. Positiv: difficult
2. Komparativ: more difficult
3. Superlativ: most difficult

Læg mærke til at endelsen ikke ændrer sig.
 
5. Hvis adjektivet er uregelmæssigt
 
Hvis adjektivet ikke er regelmæssigt, så falder det ikke ind i nogen af ovenstående 4 kategorier. Et eksempel på et uregelmæssigt adjektiv er ordet much:
 
1. Positiv: much
2. Komparativ: more
3. Superlativ: most
 
Som det ses har much sin helt egen måde, at blive bøjet på.
 
Hvis I har nogen kommentarer til ovenstående, så skriv gerne nedenfor.
besvaret for 13 Aug, 2017 af mia  
Google+
...