Lad os først tage high school, som er en overbygning på grundskolen fra 7-9 klasse (junior high school) og 10-12 (senior high scool). Aldersmæssigt kan man derfor sidestille senior high school med gymnasiet. Niveauet i det gymnasiet (Danmark) er efter min forståelse højere end high school.
College er lidt svært at sidestille med noget i Danmark. Men man kan måske sige, at det svarer nogenlunde til en 3.g plus og så videre til universitetsniveau. Man kan tage både en bachelor og en master på et amerikansk college (samme niveau som i Danmark).
I USA har de også deciderede universiteter, hvilket i nogen forstand er det samme som college, blot med flere muligheder.
Ovenstående bygger jeg på viden, som jeg har opsamlet gennem tiden fra blandt andet kammerater, der har gået i skole i USA.