lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvordan gør jeg en skriftlig dansk opgave bedre?

0 stemmer
451 visninger
Hej med jer

Jeg savner nogen gode råd til, hvordan jeg kan forbedre kvaliteten af mine skriftlige danske opgaver. Det jeg tænker, er, at der må være nogen typiske grammatikfejl, som de fleste af os begår gang på gang. Måske nogen herinde kan give lidt tips til, hvad man skal huske på, når man skriver dansk opgave?

PS: jeg går efter et 12-tal :-)
spurgt for 4 Jun, 2017 i dansk / 9-10-klasse af cecilie  


1 Svar

0 stemmer

Ja, der er lidt hurtige points at score, hvis man bruger tid på at rette de basale grammatik- og tegnsætningsfejl. Her har jeg listet de ting, som man efter min mening bør være opmærksom på, inden man afleverer sin danskopgave:

- Komma: husk komma for at give læseren af din tekst små pauser. Komma sættes mellem to par af sammenhørende udsagns- og grundled. For eksempel:

Hun sagde, at teksten var for nem.
  X       O             X        O

O = udsagnsled, og X=grundled.

- Punktum: det er også vigtigt at bruge punktum, for at indikere en lidt længere pause i teksten. Hvis der er for langt mellem punktummerne i din tekst, så er det et tegn på, at nogen er galt.

- Afsnit: glem ikke afsnit i din tekst. Afsnit adskilles med tomme linjeskift, og er vigtige for at give teksten lidt luft og pause. Hvis du skifter emne i teksten, kan det være en anledning til et nyt afsnit.

- Nutids-r: mange har svært ved at høre, om der skal -r på et udsagnsord i nutid. Eksempel:

Han køre/kører i sin nye bil.

Erstat udsagnsordet med "spise", så er det nemt at høre forskel:

Han spiser i sin nye bil.

Det skal derfor være kører med -r.

- Ene/ende i slutningen af ordet: en typisk fejl er at bytte om på -ene og -ende i slutningen af udsagns- og navneord. Reglen er, at hvis det er et navneord, så bruges -ene, og er det et udsagnsord, så bruges -ende. Eksempel:

Løbene foregår i København i år.

Her fungerer løbene som navneord, og endelsen er derfor -ene.

Drengen kom dem løbende i møde.

I dette tilfælde er løbende et udsagnsord, og skal derfor have endelsen -ende.

Får/for: jeg ser tit, at disse to ord bruges forkert. Får bruges til, hvis nogen modtager noget:

Jeg får altid gaver på min fødselsdag.

For er et forholdsord, og bruges til at binde sætninger sammen med:

Det er ikke rigtigt, at jeg er mæt, for jeg har ikke spist særlig meget.

Håber at det kan bruges!

besvaret for 5 Jun, 2017 af finn  
Google+
...