Jeg tror, der er meget godt at finde i de gratis tilbud om lektiehjælp. Det er jo ulønnet og frivilligt arbejde, der driver lektiecaféerne, så der er på den måde ikke nogen krav til, hvilke kvalifikationer lektiehjælperne skal besidde - og heller ikke hvad man som bruger kan forvente. Men det er mit indtryk, at dem der yder dette frivillige arbejde, også har noget godt at tilbyde.
På den anden side er der så den betalte lektiehjælp. Her kan man forvente kvalificeret hjælp, da man typisk betaler en ret høj timepris for en ydelse. Man kan så også skræddersy den til ens behov fagligt, hvilket er en fordel. Derudover har man en højere grad af fleksibilitet, da man kan bestille et bestemt antal timer på de dage, hvor man selv har tid.
Hvad er så bedst? Hvis man har masser af penge, så vil der nok være en større grad af frihed og fleksibilitet ved at vælge en betalt/privat lektiehjælper. Omvendt vil de gratis lektiecaféer måske give et sammenhold, som man ikke finder ved 1:1 undervisning. Med andre ord er der fordele og ulemper ved begge.