lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvad er en god måde at lære tabeller på?

+2 stemmer
625 visninger
Hejsa!

Vi skal lære 1 til 10-tabellerne i min klasse udenad. Mit problem er at lære og huske dem udenad. Findes der en god måde at gøre det på?
spurgt for 10 Nov, 2016 i matematik / 4-6-klasse af carl  


1 Svar

0 stemmer

At lære tabeller udenad handler meget om hukommelse, men også om at kunne se mønstre. Tag 9-tabellen for eksempel:

09 - 18 - 27 - 36 - 45 - 54 - 63 - 72- 81- 90

Læg mærke til hvordan man blot trækker en fra det sidste ciffer ovenfor. Så hvis du kan huske dette mønster, så er det nemt at sige 9-tabellen.

Med 8-tabellen er det samme mønster; men her trækker man blot 2 fra sidste ciffer:

08 - 16 - 24 - 32 - 40 - 48 - 56 - 64 - 72 - 80

8-tabellen kan være en anelse sværere at huske, fordi man ikke altid hopper en ti'er op på første ciffer - såsom fra 40 til 48. Til gengæld ved man, at sidste ciffer altid er et lige tal.

Både 6- og 7-tabellen kan være svære at huske, fordi der ikke er så meget mønster at holde sig til. Ved 6-tabellen slutter sidste ciffer på lige tal, mens det ved 7-tabellen skifter mellem ulige og lige; men det handler det meget om at lære disse to tabeller udenad i hukommelsen.

2- og 5-tabellen er begge nemme at lære, mens 3-tabellen kan være lidt svær. Fordelen ved 3-tabellen er dog, at det er små hop der er mellem tallene, så man kan nemt bruge fingrene til hjælp med at tælle.

4-tabellen har det mønster, at den gentager sig selv efter den er nået halvvejs til 20. Den er også forholdsvis let at huske.

1-tabellen er der jo ikke så mange ben i.

Håber at det kan være en hjælp.

besvaret for 12 Nov, 2016 af theo  
Google+
...