Ikke det du søger?
Ingen registrering nødvendig!
lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Hvordan opstilles ligning for sidelængderne af en hockeybane?

+2 stemmer
28 visninger

Jeg skal opstille en ligning for at finde sidelængderne af en hockeybane. Her er er de oplysninger, jeg får i opgaven:

Omkredsen af banen er 280 meter. Den korte side er 40 meter mindre end den lange side.

Jeg er med på, at hockeybanen har form som et rektangel, men ved ikke hvordan jeg kommer videre derfra med en ligning?

spurgt for 4 Mar i matematik / 7-8-klasse af anthon  


1 Svar

0 stemmer
Omkredsen af banen - altså et rektangel - findes ved at lægge alle de fire sider sammen. I et rektangel er siderne lige lange, 2 og 2. Så lad os finde en overordnet ligning for det:
 
2 lange sider + 2 korte sider = 280 meter
 
Siderne kan udtrykkes med bogstavet x. Det vi ved er, at den korte side er 40 meter mindre end den lange side. Så:
 
2 * x + 2 * (x - 40) = 280
 
Nu kan vi finde x ved:
 
2x + 2x - 80 = 280
4x - 80 = 280
4x = 360
x = 90
 
Lange sider er hver 90 meter
Korte sider er hver 90m - 40m = 50 meter
 
Omkredsen er : 2 * 90m + 2 * 50m = 280 meter
besvaret for 6 Mar af peter  
Google+
...