Ikke det du søger?
Ingen registrering nødvendig!
  • Opret bruger
lektieSOS tilbyder gratis lektiehjælp for elever og studerende i vores lektieforum. Spørg om og svar på lektiespørgsmål i dansk, matematik, engelsk, tysk eller et helt femte fag. Registrer gratis og få points for spørgsmål og svar. Lektiehjælp er altid 100% gratis.

Lektier keder mig. Hvad gør jeg?

+1 stemme
12 visninger
Jeg keder mig virkeligt meget ved at lave lektier. Lige nu går jeg på andet år i gymnasiet, og har dansk, tysk, matematik og historie for til om nogen få dage, og det hænger mig langt ud af halsen. Jeg vil heller ikke droppe ud af gymnasiet.

Nogen gode råd?
spurgt for 3 Nov, 2017 i café-hjørnet af amalie  


1 Svar

0 stemmer

Jeg læste for nyligt bogen Lev livet uden bekymringer af Dale Carbegie, som kommer med mange gode råd til at bekæmpe livets trivialiteter. Blandt andet skriver han om, hvordan folk med et kedeligt arbejde kan komme igennem dagen ved, at de tvinger sig selv til at gå op i det, der rent faktisk keder dem. For hvis man virkelig bruger tid og energi på noget, næsten uanset hvor kedeligt det så end må synes, så kan det rent faktisk virke spændende. Denne lærdom må kunne overføres til det at gå i skole og læse lektier. Prøv at gå op i de fag, du undervises i med en ny energi, også selv om det i starten virker kedeligt og uoverkommeligt. Du vil sikkert opdage, at jo mere du dykker ned i emnerne, jo mere interessante bliver de også. Det har virket for mig.

En anden metode, skriver forfatteren af føromtalte bog, er at lave en form for konkurrence med en selv. Altså, prøve at overgå sig selv dag for dag. Det kunne være at man konkurrerer med sig selv om, hvor mange opgaver man kan nå at løse på én time. Hvis du kan løse 10 opgaver på én time den ene dag, så prøv om du kan løse 11 opgaver den næste dag på samme mængde tid, og så videre. Du kan også konkurrere med dig selv om, hvor mange bøger du kan nå at læse på en uge. Idéen er, at det på den måde går hen og bliver sjovt at lave skolearbejde.

Det er i hvert fald værd at prøve. Og det har som sagt virket for mig.

besvaret for 4 Nov, 2017 af mathias  
Google+
...